Den næste uge gik igen med diverse indkøb, henkogning af mad og forberedelser til det forestående Atlanterhavskryds

Tirsdag d. 27/4 kom Papaya og Ensenada ind i marinaen, så var hele sejlerfamilien samlet igen. Alle skulle vi gøre klar til det forestående Atlanterhavskryds.

Onsdag d. 28/4 holdt vi afskedskomsammen for Harmattan som var den første båd til at afselje fra St. Martin. De lå for anker på den franske side, men havde taget bussen over til os så vi kunne få sagt farvel til hinanden. Det var en hyggelig aften hvor vi igen endte med en fælles pizzabestiling og socialt samvær på Papaya.

I den kommende weekend (30/4 – 2/5) skulle der egentlig have været afholdt karneval, men på grund af Covid-19 var det aflyst igen i år, men der var stadig helligdag, så alt burde være lukket. Men som så mange andre steder i verden var der åbent mange steder. Om eftermiddagen kom vores irske venner fra Saul Nua, som vi lærte at kende på Dominica, også ind i marinaen. De skal også krydse Atlanten i år, men tager et pitstop på Bahamas inden Azorerne. Håber vi når at møde dem igen på Azorerne inden vi sejler videre til Middelhavet.

Lørdag d. 1/5 lavede Peter underholdningen i havnen. Han var ved at reparere gummibåden da der var flere steder den var gået op i limningen, så der var en del steder der lige skulle have en ny gang lim. Gummibåden lå på y-bommen, luften var taget ud af den ene ponton, så den kunne blive limet. Der var lige lidt lim tilovers, så det kunne lige bruges på den anden ponton. Hvad han ikke lige havde tænkt på var at den side lå ude over y-bommen, så da han lænede sig derover for at lime, røg gummibåden og ham i vandet. Jeg stod nede om læ og var ved at henkoge det sidste mad da jeg hørte et ordentlig plask. Skyndte mig op og kunne ikke få øje på hverken gummibåd eller Peter. De lå nede i vandet. Desværre havde Peter sin telefon i bukselommen, og den kunne ikke klare en tur i vandet, så der døde den. Dog var der mange af nabobådene som ikke kunne lade være med at grine, for det havde åbenbart set sjovt ud.

Søndag d. 2/5 slappede vi af med forberedelser og tog ud til den berømte Maho Beach hvor flyene er meget tæt på stranden når de lander og hvor de blæser folk omkuld når de letter. Vi så begge dele og det var en fantastisk oplevelse. Vi så både store og små maskiner lande og lette. Vi fik taget nogle gode videoer af dette som vil blive lagt op på siden når vi får noget bedre internet. Frokosten blev indtaget på Sunset Bar og Grill. Her har de ankomsttiderne på alle fly stående på et surfboard så man kan nå at gå ud på stranden når de passerer. Efter en 3-4 timer inden vi tog bussen tilbage til marinaen.  Det var meget billigt at køre med bus her på øen, mellem 1-3 USD altafhængig af hvor langt du kørte.

Fly der lander

Fly der letter

Mandag d. 3/5 tog vi bussen ind til Phillipsburg, da Peter skulle have en ny telefon, da det ikke er til at være foruden. Det tog ca. 20 min at komme dertil fra Simpsons Bay, hvorefter vi gik på shopping efter en ny telefon og andre ting som vi syntes vi lige manglede. Efter diverse indkøb gik vi hen til et par store supermarkeder for at se om de evt. skulle have dansk leverpostej på dåse. Det har vi ikke kunnet finde siden Dominica og vi har kun 1 dåse tilbage. Det havde de desværre ikke så vi måtte tage tilbage til båden uden. Så må den ene dåse holde til vi er kommet over Atlanten.

Onsdag d. 5/5 afregnede vi med Simpson Bay Marina og tog tilbage ud til ankerbugten da vi lige skulle have rengjort bunden inden afgang. Vi fik også afregnet med havnemyndighederne, da man skal betale noget harbourfees for at sejle i farvandet rundt om den hollandske del af Sint Maarten. Da det var gjort stod den på rensning af bund, hvilket tog Peter ca. 1,5 time. Kl. 16.30 sejlede Batana forbi ankerpladsen og de startede deres krydsning. Vi har dem på vores gps tracking via Predict Wind, så vi kan følge deres rejse. Aftenen gik med afslapning inden afgang i morgen.

Torsdag d. 6/5 skulle Peter lige ned og slibe bunden med en meget hård børste så der blev frigivet noget nyt kobber så vi forhåbentlig undgår begroning på turen tilbage til Europa. Kl. 11.00 var der afgang fra ankerpladsen sammen med Papaya, Ensenada, Svala samt et par andre både som vi ikke kender. Vi har alle de danske både som vi har været sammen med her i Caribien på Predict Wind tracking så vi kan holde øje med hinanden. Vi har også udvekslet satellitkommunikations oplysninger så vi kan kontakte hinanden undervejs hvis der skulle opstå problemer mv. Papaya havde købt vejrmeldinger fra en metrolog som de var så flinke at sende videre til os og til Batana.

Farvel til Caribien

Atlanterhavskrydset

De første par dage havde vi en perfekt vind agten fra så vi havde rigtig god fart i båden, det første døgn slå vi rekord med 142,4 udsejlede sømil. Ret godt gået af så lille og tung båd. Vores sejlføring på det meste af turen over var med mesan, storsejlet rebet til 2. reb, og så kunne vi rebe ind og ud på genuaen. Om natten blev genuaen for det meste rebet ind så vi havde en god balance i båden og det var til at håndtere for 1 mand. Vi havde valgt at forsøge os med 6-timers vagter om natten for at få en bedre søvn. Vi var blevet anbefalt dette af vores svenske venner fra “Lady Ann” – en famille med 2 børn som havde sejlet til Caribien uden gaster. Og vi fandt ud af at det fungerede rigtig godt. Til at begynde med havde jeg den tidlige vagt fra kl. 20.00 – 02.00 hvorefter Peter tog over fra kl. 02.00 – 08.00, men efter den første uge fandt vi ud af at det var bedre at Peter tog den tidlige vagt og jeg den sene, da Peter havde svært ved at falde i søvn allerede kl. 20.00 og kunne derfor ikke rigtig holde sig vågen hele natten. Jeg har derimod ingen problemer med at falde i søvn. Nattevagterne gik med at høre lydbøger, høre musik, løse kryds-og-tværs med pandelampen tændt, og selvfølgelig holde udkig. Om dagen gik tiden med at bage brød, lave yoghurt, slappe af, strikke, sove hvis man havde brug for dette, og når det var badedag gik det meste af 3 timer da det er meget krævende at tage bad i cockpittet når båden ruller fra side til side. Der blev også lige tid til tjekke genuafaldet for slitage, de 2 svenske både oplevede at deres genuafald knækkede på grund af slitage, og da der var en dag med godt vejr, blev vores tjekket. Det fejlede ingenting med der blev alligevel skåret ca. en halv meter af.

Lidt billeder fra Atlanten

2 gange om dagen hentede vi en vejrmelding ned og sammen med vejrmeldingen fra Papaya fik vi en rigtig god tur mod Azorerne. De første 5 dage kunne vi holde en kurs direkte mod målet, dog måtte vi ikke kommer længere nordpå end 30 grader, da der heroppe lå et lavtryk med lidt voldsom vind, som lige skulle passere. Fra 6. dag til 12. dag var kursen nærmest direkte øst og til tider sydøst men det var for at komme fri af et stort vejrsystem der lå lige syd for Azorerne. Efter dag 14 kunne vi endelig ændre kursen til den rigtige retning mod Horta da fronten passerede. På bagsiden af fronten var der næsten ingen vind så vi måtte have motoren tændt for at komme bare lidt fremad. Dette stille vejr varede ca. 20 timer hvorefter vinden øgedes og kom mere direkte imod os, og da bølgerne også begyndte at komme mere imod os, begyndte vi at banke pæle i. Det lyder ikke særlig godt nede om læ hvor det hele larmer, ryster og knirker og knager når man falder 2-3 meter ned fra en bølgetop. Dette stod på i ca 1,5 døgn hvorefter vinden løjede og drejede mere i SØ hvorved vi nu kunne sejle direkte mod Horta. De sidste 20 timer inden ankomst til Horta sejlede vi for motor da vinden var plat læns og vi kunne ikke holde vind i genuaen. 

Lidt billeder af hvordan vejret var undervejs

Under overfarten havde vi mange flotte solnedgange men denne her var en af de flotteste. Vi havde også mange nætter med utrolig mange stjerner på himlen, desværre er det ikke til at tage billeder af dem.

Som tidligere nævnt havde vi alle vores sejlervenner på Iridium Go GPS tracker, så hver dag blev der downloaded en ny position så vi kunne holde øje med hvor alle var placeret i forhold til hinanden. Vores venner fra “Lady Ann”, “Anne-Mon” og “Sanuti” var taget afsted ca. 1 lille uge før os, men desværre var de kommet lidt for langt nordpå, så de kom ud i de lavtryk som vi undgik ved at sejle mere øst over, så de kom til at sejle nogle flere dage end vi endte med. Det var også altid dejligt at læse hvad de andre både havde oplevet det sidste døgn på de små beskeder der kunne uploades sammen med positionen. Der blev også udvekslet mail mellem os danske både, så vi havde god kontakt hele vejen over. Hver morgen modtog vi en sms fra “Lady Ann” med en morgenmelding om hvordan vejret var på deres position og derfor kunne vi følge med i deres tur gennem det dårlige vejr. Vi kunne så sende en retur om at vi havde meget bedre vejr end dem og at vi var ved at indhente dem. På trackingen kunne vi også se at vi kun var ca. 80 sømil efter Papaya som er en 42 fods Dufour, da vi kun havde ca. 1 døgn til Horta, så vi havde sejlet godt til på turen, hvilket også blev bemærket af de andre danske både da vi var kommet i havn.

Efter 19 dage og 21 timer ankom vi til Horta den 26/5 kl. 08.00.

På turen fra Sint Maarten til Horta har vi udsejlet 2.525,4 sømil. Brugt 198,47 ltr diesel på 105 timer og 20 min, hvilket giver et forbrug på 1,88 ltr/time