Så fik vi tid til en lille update siden sidst. 

Torsdag d. 3/12 var der afgang fra Las Palmas kl. 14.00 om eftermiddagen. Formiddagen var blevet brugt på at få købt nogle US-dollars så vi havde lidt kontanter når vi ankom. Vi skulle nemlig bruge kontanter til PCR-test og til indklarering i St. Vincent. Vi fandt et sted hvor vi kunne købe US-dollars men desværre kunne man ikke betale med kort der, så vi måtte ud og hæve på samtlige af vores kort så vi havde nok euro til at betale for. Man kunne heller ikke købe dem i bankerne, da man skulle være kunde der. I mellemtiden havde Camilla og Jonas købt det sidste ind som vi manglede.

Afgang fra Las Palmas

Vi kom fint afsted og var klar til den længste sejltur i hele vores sejlerkarriere. Inden afgang havde vi lige fortalt Camilla og Jonas at vi kunne komme til at se nogle af disse migrantbåde som forsøgte lykken ved at sejle fra Afrika til Canarie-øerne, og at vi ikke kunne gøre noget for dem. Skæbnen ville det desværre således at vi på anden dagen selvfølgelig mødte sådan en migrantbåd. Der var ca. 10-20 personer ombord og de sejlede hen imod os. Peter gassede op for at komme væk fra dem, men de fulgte efter os. De ville dog bare vide hvilken vej Canarie-øerne lå i, da de var kommet ud af kurs på grund af vind og strøm. Vi fortalte dem retningen og vi sejlede videre sydpå. Peter kontaktede også kystvagten for at indrapportere båden til myndighederne så de kunne sende en båd ud efter dem. Efter lidt kommunikation frem og tilbage med kystvagten blev vi bedt om at sejle tilbage til positionen hvor vi mødte båden for at se om de stadig lå der. Det gjorde vi, men vi kunne ikke se dem mere og vi fortsatte vores rejse sydover. Selve oplevelsen var ikke så spændende, da nogle af dem om bord var klædt i militærtøj og kunne ligne pirater. Vi talte oplevelsen igennem og det lettede lidt på den trykkende stemning. Heldigvis kom der lidt senere en stor flok legesyge delfiner forbi som syntes at det var sjovt at svømme i slipstrømmen på vores vindror.

Vejret var præget at svage vinde så motoren blev startet som støtte til sejlene. På tredjedagen kom vinden endelige med en stabil vind mellem 6-10 m/s fra NV og vi kunne slukke motoren igen. Søsygen indfandt sig også på denne dag, men den kunne håndteres med frisk luft og søsygeplastre og nogle tabletter mod virus på balancenerven. Disse tabletter var vi blevet anbefalet af Jakob og Vicki som vi mødte på La Palma. Tredjedagen var også dagen hvor det forreste toilet stoppede til og vi måtte flytte af oppakning fra det bagerste toilet ind på det forreste så vi nu kunne bruge det agterste toilet. Så er det godt at vi har 2 toiletter ombord. 

En uge efter afgang fra Las Palmas indtraf en meget begivenhedsrig dag. Først var vi heldige med fisk på krogen, dog lykkedes det os at miste den igen, da spanden væltede på grund af lidt rullende sø. Ud med krogen igen, og lidt efter var der bid igen. Denne gang formåede vi at beholde fisken ombord og den kom også fileteret ned i køleboksen. Mens Peter var ved at rense dækket blev vi ramt af en forkert sø på agterspejlet og vores redningsflåde blev revet ud af holderen. Inden vi kunne nå at tælle til ti var redningsflåden udløst og flød efter båden. Alle mand på dæk for at bjærge flåden, da vi gerne ville have den ombord hvis vi nu skulle få brug for den. Med megen arbejde med at få den hevet hen langs siden af båden vi kunne sætte storfaldet i flåden og få den hejst op på dækket. Resten af turen sejlede vi med en oppustet redningsflåde på dæk.

Dagen efter kom vi ned til 20 grader syd og kunne nu ændre kursen til sydvest. Desværre var vi blevet sat med ca. 150 mil længere mod øst end vi havde håbet på men det skyldtes tildels vinden og strømmen. Vi havde nu fået passatvinden i ryggen og kunne sejle med genuaen spilet ud til den ene side med spilerbommen og for det meste havde vi også mesanen oppe. Det blæste desværre lidt for meget til at vi kunne have vores letvejrssejl oppe på turen. For det meste blæste det mellem 8-12 m/s og op til 15 m/s i stødene. Vi skød en god fart på hele turen.

Tirsdag d. 15/12 passerede vi halvvejspunket, nemlig 38 grader W som er nøjagtig halvvejs mellem Gran Canaria og Caribien. Samtidig havde vi også sejlet mere en halvdelen af vejen, så det blev fejret med champagne og pandekager.

Natten blev delt op i 3 vagter af 4 timer startende fra kl. 20.00 til 08.00. Den første uge var vi 2 på vagt ad gangen, så Peter og jeg delte de 3 vagter mellem os og Camilla og Jonas var med på vores vagter. De efterfølgende 2 uger havde vi kun 1 vagt om natten, da Camilla og Jonas nu havde en vagt sammen. Det gjorde at vi kunne sove op til 8 timer inden vi skulle på vagt igen. Kun når man havde hundevagten fra kl. 00.00 til 04.00 fik man delt nattesøvnen op. Dette fungerede rigtig fint.

Vi trak en vejrudsigt ned 2 gange om dagen, sammen med en tracking på vores Iridium Go. På trackingen kunne vi så se hvorlangt de andre både var kommet. Vi var 5 både som sejlede fra Canarie-øerne på næsten samme tid, og det var alle både som vi havde været sammen med enten på turen ned til Las Palmas eller som vi først mødte i Las Palmas. Vi havde også alle sammen St. Vincent and the Grenadines som første anløb i Caribien.

22 dage 19 timer og 25 min tog vores tur over Atlanten og vi havde udsejlet 2.597,4 sømil. Vi fangede 5 fisk, som vi fik hevet ombord. Der var et par stykker som ikke kom ombord men som tog hele linen af fiskestangen. Lillejuleaften fangede vi en pæn Mahi Mahi på 86 cm. Den gav mad til 2 dage, så vores middag juleaften bestod af frisk fanget Mahi Mahi. Det var ikke så ringe endda. Vi havde også besluttet os at juleaften måtte vi åbne gaven fra Ilse og Folke, som havde stået inde i et skab siden vi tog hjemmefra i maj måned. Selvom der stod på gaven at den først måtte åbnes ved hjemve, syntes vi at det var en god anledning til at åbne den. Indholdet var en flaske Grøn Gajol, en pose superpiratos, en pose matadormix og et spil yatzy.

Inden afgang fra Las Palmas havde vi fyldt vores vandtanke helt op, ca. 450 liter ialt fordelt på 3 tanke, samt påfyldt 6 30 liters dunke på dæk, så vi skulle have nok ferskvand til hele turen. Vi kan heldigvis lukke for tankene så vi kun har 1 åben ad gangen. På den måde kunne vi bedre holde styr på hvormeget vand vi brugte. Al opvask blev gjort i saltvand og så skyllet med ferskvand fra en lille blomstersprøjte. Der blev også brugt saltvand til madlavning, såsom at koge kartofler og ris. Først i den sidste uge af vores tur måtte vi flyde 2 dunke på tankene.

Kl. 09.25 den 26/12 ankom vi til St. Vincent. Det sidste døgns tid havde vi sejlet med meget reduceret fart og sejlføring for ikke at ankomme midt om natten.

Anduvning St. Vincent

Lidt billeder fra Atlanten

Hvordan var det så at krydse atlanten? Vi er alle enige om at det har været en vild oplevelse, men har samtidig svært ved at beskrive hvordan det føltes mens vi var undervejs. De lyse timer gik utrolig hurtigt da det skete noget hele tiden. Enten læste man i en bog, strikkede, nød udsigten, sov eller bare slappede af. Efter vi har fået oplevelsen lidt på afstand, så synes vi at det er helt utroligt at vi har sejlet over dette store hav i en lille sejlbåd på 11 meter i længden. Det er var hårdest ved turen var al den rullen så man skulle bruge enorm meget energi på at holde sig fast, både når man skulle gå omkring, sove og bare side ude i cockpittet. Alle havde vi mange blå mærker og var ømme i alle muskler, men det er heldigvis forsvunden.