Generel opgradering
Siden 2003 har vi foretaget løbende opgradering af Cap Maj, som blandt andet har resulteret i følgende større projekter:
Holdingtank 90 ltr og ny vandtank agter
Ny motor i 2009, da den gamle saltvandskølede Volvo Penta MD3B gennemtærede men da var den også ca. 33 år. Den blev skiftet ud med en Yanmar HJ45E, 4 cylinder og 54 HK. Samtidig blev der også indsat ny skrueaksel og ny Autoprop-propel
Bovpropel - Sidepower 85
20 ltrs Isoterm varmvandsbeholder
Nye Elvstrøm sejl i 2012 inklusiv ny Furlex 200 rullesystem
Elektrisk ankerspil for og agter. Det forreste er et Lofrans Dorado, og det agterste er et Quick til ankertov
Nye madrasser
I foråret 2017 besluttede vi os at madrasserne i kahytterne skulle skiftes ud, da de andre var lige så gamle som båden.
Efter at have undersøgt markedet for madrasser til både, blev vi enige om at det kunne vi selv gøre.
Valget faldt på latexmadrassen Morgedal fra Ikea med en tykkelse på 18 cm, så nu sover vi rigtig godt.
Da betrækket kan tages af var det egentlig nemt at skære selve madrassen til så den kom til at passe til den skabelon som vi have lavet. Så var det bare med at klippe og sy betrækket til så det kom til at passe.
Synes selv at resultatet er blevet rigtig godt.
De forskellige stadier i processen kan ses i dette galleri
Badeplatform
Efter sommerferien 2014 som gik til Sørlandet i Norge fandt vi ud af at vi manglede en badeplatform. Badestigen var simpelthen for træls at stå på når man skulle sæbe sig ind i forbindelse med det daglige bad.
Så skipper, som også er uddannet smed, måtte igang med det store tegne og måle arbejde, og det resulterede i denne dejlige og uundværlige badeplatform.
Bovspryd
Da Cap Maj har et relativt højt fribord kan det godt være lidt svært at komme i land, og det blev ikke nemmere af at forpulpitten var lukket. Så man måtte træde ud på ankeret og derfra stå og balancere for at komme henholdsvis af og op på båden.
Derfor blev der i foråret 2017 besluttet at lave et bovspryd så det blev lettere at komme ombord og i land. Skipperinden havde et krav til udformningen, at der skulle være plads til en lille stige, og det blev der. Nu er det meget nemmere at komme i land og ombord, se galleri