Sao Jorge til Terceira

Tirsdag d. 22/6 havde vi lejet en bil hvor vi først kørte hen for at se en kirke som var blevet ødelagt af jordskælvet som ramte øen i 1920’erne. Tilbage stod kun tårnet.

Herefter kørte vi over på den anden side af øen til området omkring Norte Pequeno, hvor vi gik en hike på ca. 10 km. Det var igen en rigtig flot tur gennem et flot landskab med mange af de lavagærder som de bruger rigtig meget her. Mellem gærderne gror de meget vin og andre afgrøder. Der er også områder som bare har fået lov til at gror til.

Turen gik nu videre til den nordlige del af øen hvor vi kom igennem et område som lignede noget fra et eventyr eller fra Ringenes Herre. Området var hvad de kaldte et rekreativt område med mulighed for at campere etc. Der var borde og bænke hvor man kunne nyde sin medbragte mad.

Vi fortsatte til den nordlige spids af øen hvor der stod et ubrugt fyrtårn sammen med en del bygninger som i sin tid var blevet brugt som kaserne.

Onsdag den 23/6 fortsatte vi turen rundt på øen i vores lejede bil, og denne gang gik turen til den sydlige del af øen. Først kørte vi hen til Faja dos Vimes. En Faja er lavet af enten landskred eller lavastrøm, som giver en flad slette neden for klippen. Her på Sao Jorge er der mange af disse Fajaer. For at komme ned til dem skal man for det meste køre af meget smalle og snoede veje, hvor man helst ikke skal møde en modkørende. Vi kom godt ned til Faja dos Vimes hvor vi ville gå endnu en lille hike. Denne hike var også rigtig flot, hvor vi kom forbi nogle rigtig fine vinmarker som var meget velholdte. På vejen tilbage kom vi forbi en kaffeplantage.

Kaffeplante

Vi fortsatte til den sydlige spids hvor man kunne se over til øen Terceira som er vores næste stop. 

Vi var tilbage ved båden sidst på eftermiddagen, da vi havde aftalt at holde Sankt Hans aften sammen med Anemis og Artemis inde på stranden, hvor vi ville grille lidt mad. Det var en rigtig hyggelig aften med midsommervisen i højtaleren og et slag Kongespil.

Fredag d. 25/6 var det tidlig op, da vi havde en tur på ca. 50 mil, hvilket ville sige over 10 timers sejlads. Vi sejlede ned langs kysten af Sao Jorge, og da vi kom hen til den sydøstlige del af øen fik vi øje på et par flotte vandfald, som man kun kan se fra vandsiden. Vi ændrede kursen så vi kunne komme lidt tættere på dem. Det var et flot syn.

Vi kom tilbage på den oprindelig kurs efter vi havde passeret vandfaldene hvorefter det stille og roligt gik mod Terceira. Terceira er den 3. største ø i Azorerne, og hovedbyen Angla do Heroismo er på UNESCO’s Verdensarv. Da vi nærmede os havnen, kaldte vi marinaen over VHF og var så heldige at få den sidste ledige plads i havnen. Havnen kan godt være meget urolig, da dønninger har en tendens til at komme rullende ind og få bådene til at hugge i fortøjningerne. Det var ikke så slemt da vi ankom. Vi blev checket ind og vi kunne komme og og kigge lidt på byen. Aftensmaden blev indtaget på en hyggelig restaurant som lå lige ved havnen.

Lørdag d. 26/6 gik vi en tur rundt i Angla do Heroismo for at se på den skønne by. Der var mange smalle gader som forståeligt nok var ensrettede da to biler ikke kunne passere hinanden uden at forårsage skader. Mange af husene var pænt renoverede men der var osgå en masse som trængte til en kærlig hånd. Byen har i tidens løb haft mange klostre og kirker. De fleste af klostrene er nu lavet om til museer og andre offentlige bygninger. Kendetegnet for disse prægtige bygninger er at de er meget farvestrålende. Herudover er øen kendt for deres ligeledes farvestrålende kapeller som ligger i hver eneste by og også langs med hovedvejene.

Her er de farvestrålende kapeller:

Oppe i byen fandt vi en meget flot park hvor vi gik en tur. I den ene ende af parken kunne man komme op til et mindesmærke fra den gang hvor byen var et fæstningsværk. Her havde man en rigtig god udsigt over byen og havet.

Herefter gik vi en tur på konditori for at få vores eftermiddagskaffe og en kage. Det er også en ting som øen er kendt for, nemlig deres konditorkager, hvilket faldt i rigtig god jord hos Peter.

Søndag d. 27/6 gik vi en tur op til Monte Brasil, som er en national park lige ved siden af havnen. Her skulle der være en flot gåtur rundt på højen, der er ca. 500 m høj. Vi valgte at gå turen om formiddagen, da der skulle blive varmt og solrigt senere på dagen, så vi ikke kom til at gå i middagsheden. Turen gik først op forbi det gamle fort – Fort of Sao Joao Baptista, som stadigvæk huser en del af det portugisiske militær. Herefter gik turen rundt om højen og på det højeste punkt kom vi forbi en gammel flagpost. Herefter gik turen ned forbi et område hvor der i sin tid havde været 3 vulkanudbrud. Godt trætte i benene efter en tur på ca. 8 km i kuperet terræn blev eftermiddagen brugt på at få vasket lidt tøj.

 

Tirsdag d. 29/6 havde vi lejet en bil for at komme rundt på øen. Første stop gik til højsletten Serra do Cume hvor de dyrker al deres afgrøder og hvor de fleste af øens kvæg går. Desværre var der noget skyet/tåget da vi var der, så vi kunne ikke rigtig se hvor stor sletten var.

Herefter fortsatte vi til den nordlige side af øen til området omkring byen Biscoitos hvor der var nogle flotte naturlige svømmebassiner. Her fik vi vores frokost inden turen gik videre til området omkring Gruta do Natal.

Her gik vi en hike på ca. 5 km rundt om Lagoa do Negro som er en sø inde i et skov område. Det var igen en flot hike med kuperet landskab.

Da vi kom tilbage til bilen kunne vi nu gå over til grotten, da den først åbnede kl. 14.30. Grotten er en lavegrotte, som først blev åben for offentligheden i 1969. Selve grotten er meget stor men der er kun ca. 700 meter som er tilgængelig for publikum. Det var spændende at se hvordan lavaen havde løbet dernede.

Da vi kom op derfra mødte vi besætningen fra Artemis som havde fået samme ide, og havde også gået hiken. Herefter gik turen videre rundt på øen inden vi returnerede til båden. Det var nu blevet for sent at aflevere bilen så det må blive i morgen.

Onsdag d. 30/6 skulle vi aflevere bilen kl. 09.00. Der var kun ca. 500 meter derop fra havnen, men på grund af de mange ensrettede gader, måtte vi lige ud på en køretur på ca. 10 minutter før vi kunne parkere bilen uden for kontorets dør. Herefter slappede vi af og begyndte at gøre klar til turen til hovedøen Sao Miguel, hvor vi skal være inden d. 4. juli hvor Camilla og Jonas kommer ned for at holde deres sommerferie sammen med os.

Torsdag d. 1/7 gik vi op for at se det gamle fort – Fort of Sao Joao Baptista, men desværre var der noget militærhalløj som gjorde at vi ikke kunne komme ind og se det, så vi måtte nøjes med at se det udefra. Det vi kunne se var meget flot.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *