Tirsdag d. 17/8 ringede vi til marinaen for at høre om de skulle have en ledig plads i havnen da vi havde haft en meget urolig nat for anker. De skulle lige have lidt tid til at tjekke og bad os om at ringe igen efter frokost. Det gjorde vi så, og heldigvis havde de en ledig plads da de havde fået et afbud. Vi fik ankeret trukket op og kunne nu sejle den korte tur ind til receptionskajen hvor vi lagde til og herefter gik op i receptionen for at blive tjekket ind og for at få anvist pladsen. Herefter kunne vi nu sejle hen til pladsen, og på vej dertil kunne vi se at der lå en anden dansker ved samme bro. Velfortøjet gik vi nu en tur ind til byen som lå et lille stykke fra marinaen, men vi havde godt af gåturen. Byen viste sig at være rigtig smuk med en gammel bydel med små snævre gader hvor 2 biler ikke kunne passere hinanden.

Vi tog en pause ved en bar i et meget anderledes hus, da det var dekoreret med muslingeskaller over det hele, også indenfor.

På vejen hjem gik vi lige forbi et supermarked for at handle lidt ind til de næste par dage.

Onsdag d. 18/8 kom ejeren af den anden danske båd lige forbi for at hilse på. Båden hedder Queen of Denmark med Jette Knudsen og John Ferslev ombord. De var endt her i lookdown sidste år og var først kommet herned igen i år. Vi aftalte at mødes oppe i en bar om aftenen så vi kunne snakke lidt. De var meget interesseret i at høre om vores tur over Atlanten, da de påtænker at tage samme tur i 2023, så de havde en del spørgsmål. Herefter gik vi en tur over til Naturreservatet Caminho da Baleeira, som var et meget smukt naturområde med stier rundt om klipperne om ned til stranden. Vi havde lidt problemer med at finde vejen derhen, men det lykkedes til sidst. På vejen dertil kom vi lige forbi et lille fyrtårn som stod lidt for sig selv i et område med mange dyre huse. Fra naturreservatet gik vi tilbage til havnen for at få lidt at spise. Efter lidt afslapning og et bad var vi nu klar til at mødes med Jette og John oppe på en bar ved havnefronten. Vi havde en rigtig dejlig aften som endte med at vi gik ud for at spise. Vi nåede det lige inden restauranterne lukkede.

Torsdag d. 19/8 sejlede vi til Ilha de Culatra som ligger ved indsejlingen til Faro. Inden vi tog fra Albufeira var vi lige forbi Queen of Denmark for at se båden. Det er en Motiva 53, meget stor båd i forhold til vores lille 36 fods båd. Efter visning af båd og lidt mere snak var vi klar til afgang kl. 12.15. Mesanen blev som sædvanlig sat lige efter indsejlingen, men igen var der ikke nok vind til at vi kunne sejle for sejl, så motoren måtte hjælpe til. Vi havde en stille og rolig tur hen langs kysten som denne dag ikke havde så mange turbåde til at forstyrre os. Vi ankom til indsejlingen til Faro ca. 1,5 time inden laveste lavvande, så vi fik noget modstrøm og strømsøer imod os, ca. 3 knob imod. Modstrømmen blev mindre og mindre jo længere vi kom hen langs Ilha de Culatra og fandt en fin plads i ankerbugten med udsigt over øen.

Fredag d. 20/8 sejlede vi ind til Culatra for at opleve denne ø, et gammelt fiskersamfund som med tiden er blevet et feriested. Først tog vi gummibåden ind til stranden tæt på hvor vi lå for anker, da planen var at vi ville gå over til stranden på den anden side af øen, ud til Atlanterhavet. Det måtte vi dog opgive efter ca. 10 minutters gåen, da vegetationen ikke var til at gå igennem. Der var ingen stier, og man stak sig på de mange tornede planter, så vi vendte om og tog gummibåden ind til den lille fiskerihavn, hvor man gerne må lægge til med gummibåden, bare man ikke ligger i vejen for fiskejollerne. Herefter gik vi op til den lille by som var helt speciel. Der er lagt store betonsten ud som vej/fortov, før var der kun sandveje. Der er ingen biler kun traktorer. Der er mange små restauranter, cafeer og isbarer. Et meget hyggeligt sted hvor man bare kan slappe af. Vi fandt vejen/stien ud til stranden ved havet. Det var et flot syn med den lange hvide sandstrand og det blå hav. Her sad vi og slappede lidt af i sandet mens vi spiste vores medbragte mad.

Lørdag d. 21/8 startede vi igen tidligt, lige ved solopgang, da vi skulle med tidevandet ud, så vi kunne få medstrøm. I dag skulle vi sejle hen til Vila Real de St. Antonio, hvor vi ville få besøg af min søster og svoger, som skal holde deres sommerferie sammen med os de næste 2 uger. Det glæder vi os til. Det var meningen at vi skulle have hentet dem i lufthavnen i Faro, men da der var lovet en del blæsevejr i weekenden, ændrede vi planen, så de skal med toget fra Faro til Vila Real hvor vi vil hente dem ved banegården på et tidspunkt i aften. Vi havde en stille og rolig sejltur til Vila Real, og havde fået tidevandet til at passe, så vi kom med højvandet ind af floden Rio Guadiana, som er grænsen mellem Portugal og Spanien. Vi havde reserveret en plads i havnen, så vi kunne sejle direkte til ventekajen. Der var en del strøm på tværs af indsejlingen, men vi kom fint derind og fik fortøjet til ventekajen. Kort tid efter blev vi anvist vores plads for enden af en flydebro, så nu ligger vi fint mens blæsevejret passerer. Herefter gik vi op for at få handlet lidt ind så vi har lidt at servere for vores gæster når de ankommer. Efter et tiltrængt bad og en pizza til aftensmad kunne vi nu gå hen til banegården for at hente vores gæster. Det var skønt at se dem igen da vi ikke har set hinanden siden vi tog afsted i maj sidste år. Tilbage på båden fik vi lidt tapas inden vi alle gik til køjs.

Mandag d. 23/8 blev formiddagen brugt på lidt praktisk, da vi lige skulle have vasket lidt tøj. Der lå heldigvis et møntvaskeri meget tæt på marinaen. Mens tøjet blev vasket gik vi hen for at få handlet lidt ind så vi kan klare et par dage for anker, da vi sejler videre i morgen op af Rio Guadiana. På vejen tilbage til båden fik vi lige tøjet puttet i tørretumbleren, så kunne det lige tørre mens vi pakkede varerne væk og gjorde klar til frokost.

Lidt billeder fra Vila Real de St. Antonio

Om eftermiddagen tog vi bussen ud til stranden ved Monte Gordo, hvor vi lejede nogle liggestole så vi kunne nyde solen uden af blive fuld af sand. Var også i vandet et par gange, vandet var dejligt men lidt koldt at komme under når man nu var blevet varmet af solen. Tog den sidste bus tilbage til Vila Real, busstationen er lige ved siden af marinaen så det kunne ikke passe bedre, hvorefter vi fik lavet aftensmad. Om aftenen kunne vi alle godt mærke at vi havde været ude i solen, nogen lidt mere røde end andre.

Tirsdag d. 24/8 sejlede vi ud af havnen lige ved middagstid, hvor det var begyndt at blive højvande. Dette ville give os medstrøm op af floden. Efter ca. 45 minutter kunne vi slukke motoren og rulle genuaen ud, hvorefter vi sejlede lige så stille op af floden. Kort efter afgang sejlede vi under den store bro som forbinder Portugal og Spanien. Der var fint afmærket hele vejen op af floden som bugtede sig ind i landet. En rigtig flot tur med flot natur men meget tør vegetation. Efter ca. 5 timer kunne vi kaste anker ud for en meget lille landsby – Laranjeiras – som kun bestod af en håndfuld huse og et værtshus. Her tog vi ind for at få en kold øl og mens vi sad og nød den var der pludselig nogen som talte til os på dansk. Det viste sig at et ægtepar fra Sjælland havde slået sig ned i landsbyen for ca. 10 år siden. De var også kommet hertil med båd, som nu stod på land, og de var ikke kommet videre. Vi fik os en lille snak inden vi tog tilbage til båden.

 

Onsdag d. 25/8 tog vi igen gummibåden ind til Laranjeiras for at gå en lille tur inden vi ville sejle videre op til den næste by Alcoutim. Vi havde i går set at der var en afmærket gåtur på ca. 5 km som vi lige ville gå inden afgang. På gåturen kom vi forbi nogle mandeltræer, så vi fik lige plukket en ordentlig portion. De var lidt bitre men der var en utrolig kraftig smag af marcipan. Vi fandt også nogle modne figner som smagte rigtig godt, så dem ville vi også lige plukke nogen af på vejen hjem da vi ikke ville mase dem i rygsækken.Det kunne give nogle gode kager med figen og mandler. Det var en fin men varm gåtur, da vi lige var kommet afsted i middagsheden. Godt varme og lidt trætte i benene kom vi tilbage til båden efter en kold øl ved det lokale værtshus.Efter frokost var det på tide at komme videre op af floden, da det også passede med tidevandet.

Vi skulle ikke så langt idag, så efter ca. 1 times sejlads kunne vi kaste ankeret ud for Alcoutim på den portugisiske side af floden. På den anden side af floden lå den spanske by Sanlucar de Guadiana. Vores telefoner har lidt svært ved at finde ud af hvor vi er, da de skiftes til at være i hhv Portugal og Spanien. Desværre har dette også indvirkning på klokken, da Portugal er en time bagefter Spanien, så ind i mellem ved vores telefoner ikke hvad klokken er, men så er det godt at skibsuret viser portugisisk tid.

Torsdag d 26/8 tog vi på rundtur i Alcoutim som viste sig at være en fin lille landsby. Der var en borg hvor man kunne komme ind og se haven. Der var også et lille museum men det var lukket for tiden, om det var på grund af Covid-19 eller på grund af renovering fandt vi ikke ud af, men det var gratis at komme ind i haven. Her havde vi en god udsigt over byen og over floden hvor vi lå for anker, og man kunne også se over til Spanien – Sanlucar de Guadiana. Vi besluttede at blive en dag mere her, da der er meget skønt, og vi har ikke travlt.

Fredag d. 27/8 tog vi på endnu en gåtur op til en borgruin som man desværre ikke kunne komme ind og se, men man kunne gå rundt om den. På vejen fandt vi igen nogle mandeltræer som lige blev lidt mandler mindre, da vi lige skulle have nogen med hjem. Efter frokost tog vi ind til den lille spanske by Sanlucar de Guadiana og gik lidt rundt derover hvor vi blandt andet var oppe at se de 2 gamle møller.

Lørdag d. 28/8 startede med at vi ikke kunne få komfuret til at tænde. Der manglede ikke gas da vi næsten lige havde skiftet gasflaske. Først troede Peter at fejlen var ude i gaskassen eller på gasflasken, men efter nogen tids fejlsøgning fandt han ud af at det var en skrue i ventilen inden i båden, hvor man kan slukke for gassen, som var gået løs så ventilen var lukket hele tiden. Så efter en noget forsinket morgenmad kunne vi hæve ankeret og begynde at sejle retur ned af floden. Der var stadig lavvande så vi havde strømmen med os på hele turen.

Det var igen en rigtig flot tur hvor vi bare nød naturen. Da vi nærmede os Vila Real de St. Antonio kastede vi anker lidt nord for byen hvor 2 små bifloder løb ud i Rio Guadiana. Først ved 3. forsøg lykkedes det at få ankeret til at holde, men så lå vi også godt. Vi tog gummibåden op til byen Castro Marim som ligger lidt oppe af bifloden. Det lykkedes os at finde et sted hvor vi kunne lægge gummibåden mens vi kiggede lidt på byen. Der var et stort borganlæg som vi var inde og se.

Det var meget interessant. Her havde man et godt overblik over det store marskområde som ligger rundt om floden og bifloderne. Her udvindes der utrolig meget salt. Vi fik også handlet lidt ind ved en lille købmand da det også var en af grundene til at vi var taget herind.

Søndag d. 29/8 valgte vi at kalde havnen i Ayamonte på den spanske side af floden da vi havde ligget noget uroligt om natten på grund af megen vind. De havde heldigvis plads til os, så efter at have været en tur i havnen ved Vila Real de St. Antonio på den portugiske side for at få tanket diesel og benzin til gummibåden, kunne vi sejle ind i havnen. Her valgte vi at blive i 2 dage da der lige skulle passere et blæsevejr. Om eftermiddagen gik vi en tur rundt i byen, fandt en fin plads hvor vi lige fik et lille glas Sangria inden vi skulle finde et sted at spise aftensmad.

Mandag d. 30/8 stod den på rengøring både inde og ude, og mens Peter gjorde det sidste rent ude på dækket, gik vi 3 andre en tur op i byen for at han kunne få fred og ro. Da vi kom tilbage til frokosttid med friskbagt brød og kage til kaffen var han lige ved at være færdig med at gøre gummibåden ren på bunden. Efter frokost gik vi op for at få en is da det var velfortjent og vi endte med lige at dele en kande Sangria igen, samme sted som i går.